Bare til dig
Morgensolen skinner. Der afholdes et marked i landsbyen i dag i anledning af den årlige puja. Folk er kommet fra nær og fjern, der er støj overalt, kræmmernes kald, børnenes latter, landsbyen synes at være blevet pyntet med nye farver.
Rahat tog også til markedet med sine venner. Men hans tanker sad fast et sted. I mængden ledte hans øjne kun efter ét ansigt, Tania. Hans venner vandrede rundt i legetøjs- og slikbutikkerne, men Rahats tanker kunne ikke falde til ro. Pludselig kom Tania til syne. Iført en lyseblå sari, øreringe i ørerne og et sødt smil på læben så hun anderledes ud i dag. Der var hans venner ved hans side, men Tania syntes at skille sig ud fra mængden.
Tiden stoppede, så snart de mødtes. Lydene omkring hende forsvandt, kun deres øjne forblev låst fast på hinanden. Rahat ville fremad, men frygten virkede i hans hjerte. Hvad kunne man sige midt i så mange mennesker? Men der var en skjult forventning i Tanias øjne, som om hun også ønskede, at der skulle ske noget.
På et tidspunkt pressede menneskemængden på markedet de to sammen. Så tæt på hinanden, at de kunne røre hinanden. Rahat turde sige: "Har du det godt?" Tanya holdt en pause, smilede og sagde: "Ja... dig?"
Ordene var små, men de skabte en storm i hendes hjerte. Lige da voksede mængden, og under folks pres bevægede de sig væk igen. Rahat følte, at en usynlig kraft gentagne gange trak dem tættere på hinanden og derefter skubbede dem væk. Da alle var på vej hjem efter markedets afslutning, stod Rahat til den ene side. Pludselig kiggede Tanya tilbage. Der var et mærkeligt løfte i det blik, som om hun ville sige, at denne vej ikke ender her.
Den nat kiggede Rahat på stjernerne på himlen og sagde til sig selv: "I dag er jeg sikker. Dette er ikke en tilfældighed, dette er et skæbnens spil. Hvis jeg en dag drukner, vil den drukning kun være for ét navn, kun for dig."
Del 5 kommer snart. Tak til jer alle for at tage jer tid til at læse mit indlæg. Jeg håber I alle nyder det.